onsdag den 9. april 2014

Body Image

Her i weekenden var jeg sammen med min søde veninde Anne. Det er hende jeg skal på ferie med, til Spanien. Nu har jeg tabt mig 6 kg, indtil videre - og mange centimeter, og det er også super fint. Men vi kom til at snakke om hvordan vi har det med vores udseende, og hvad vi kan lide ved vores kroppe. Jeg mangler ikke selvtillid, og jeg synes da ikke selv at jeg er grim, men jeg kunne faktisk ikke nævne en kropsdel som jeg synes er pæn på mig selv. Jo jo - min krop ser da nogenlunde ud, som helhed - men jeg tror ikke der er en eneste ting på mig selv, som jeg ikke ville ændre hvis jeg kunne. Jo måske min timeglasfigur - den er jeg glad for. Men jeg måtte erkende at jeg ville ønske mine ben var længere, min mave fladere, min arme slankere, mine lår mindre, mine ankler smallere, mine bryster fastere, min numse rundere, mine fødder mindre, mit hår sundere og længere, mine tænder hvidere og større, mine øjenbryn fyldigere.. Ja, der er sgu mange ting man ville ændre hvis man kunne - nogle af tingene kan opnås ved hjælp af træning og kost, men andre ting kan kun ændres ved hjælp af plastikkirugi, og så træt af mit udseende er jeg dog ikke. Jeg må sgu indrømme at jeg synes det er ret skræmmende, at jeg - som ellers  har en okay mængde selvtillid - faktisk er så utilfreds.

 
Men jeg har tænkt mig at blive ved med at arbejde på at ændre de ting som jeg selv har magten over, og resten må jeg bare lære at acceptere.
 
Er der andre der har det på samme måde? 

4 kommentarer:

  1. Du er en skide smuk pige, og har en super flot krop! :)

    Kig gerne forbi, knus
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for de søde ord, de varmer. <3

      Slet
  2. Ja de fleste kvinder i alle aldre har noget de ikke er tilfredse med, også selvom de ser fantastiske ud ligesom dig. Du er utrolig smuk, nyd det :)

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak svigermuts. <3
      DU er smuk, at du ved det.

      Slet