onsdag den 30. april 2014

100 dage er gået - status og planer

Hele det her livsstilsændringshalløj startede jo faktisk med Anne Bechs bog "Fit på 100 dage". Jeg var blevet træt af mit udseende, og jeg havde besluttet mig for at der skulle ske noget. Til at starte med, fulgte jeg bogens madplan og træningsprogram slavisk - det stoppede jeg hurtigt med, da jeg for det første, fandt ud af at det fungerede meget bedre for mig, at træne i fitnesscenter, end derhjemme. Jeg følte mig meget mere motiveret for at tage op i centeret at træne, både fordi at der er en masse udstyr, og fordi folk motiverer hinanden, men også fordi at jeg kunne mærke, at der var mange ting jeg hellere ville lave når jeg var derhjemme, og det førte derfor til en masse overspringshandlinger. Jeg tror helt klart at hjemme-træningen ville fungere super godt, hvis jeg havde fået børn osv. Nu har jeg kun mig selv at tænke på, og derfor valgte jeg at træne i centeret.

Madplanen skred hurtigt, og jeg tilpassede den med de ting jeg godt kunne lide. Jeg har aldrig været en morgenmadsperson, og i "Fit på 100 dage" er det nogle MEGET bestandige morgenmåltider - blandt andet bøffer. Selvom jeg elsker kød, så fungerede min krop bare ikke sådan, så tidligt om morgnen, så det blev skiftet ud med drikkeskyr. Faktisk blev min måde at spise på, meget palæo-agtig og/eller LCHF. Dog går jeg ikke helt amok med de fede sager - jeg erstatter f.eks. fede mælkeprodukter med skyr og med vegetabilske olier. Alt i alt har jeg altså holdt mig væk fra hvidt sukker (jeg tillader mig selv at spise mit frugt, som jeg elsker) og stivelse i form af pasta, kartofler, brød, ris osv. Det har faktisk været overraskende nemt, at erstatte stivelsen i kosten ud med massere af grønt.

Nu er mine 100 dage gået, men jeg har ikke tænkt mig at gå tilbage til min gamle livsstil - til gengæld vil jeg begynde at have de såkaldte "cheat-meals" ind imellem, og lade mig selv nyde nogle af de ting jeg ikke får i min hverdag.  Jeg indrømmer gerne at det har været hårdt, og at jeg ind imellem har haft lyst til at vælte mig i usund mad - men det har ikke været så hårdt at det føltes nemmere at give op. Min krop har det bedre en nogensinde før, og jeg har langt mere energi end før - og jeg har det meget bedre med min krop. Hold nu op hvor er det en befrielse, at man ikke føler at alt tøj sidder grimt. Jeg frygter ikke at skulle på ferie om 3 uger - det ville jeg have gjort for f.eks. et år siden, fordi jeg synes det er ubehageligt at være iført badetøj. 

Nu til resultaterne:

Vægt: -11 kg
Overarm: -4,5 cm
Bryst: -20,5 cm
Talje: -13 cm
Hofte: -17 cm
Numse: -19 cm
Lår: -13 cm
Læg: -4 cm

Altså har jeg tabt 91 cm fordelt på min krop. 

4 kommentarer:

  1. Du er bare så go Anne og smuk har du altid været :) Tillykke med det. Knus

    SvarSlet
  2. Hold nu kæft, det er jo næsten en fucking meter, du har tabt dig! Al respekt herfra. Jeg forsøgte mig med Anne Bechs Bikini Bootcamp på 28 dage, men det gik i vasken efter to timer. Hatten af for alt, du gør!

    SvarSlet
  3. Hold nu op nogle vilde resultater :D
    Gid det var mig som kunne finde motivationen i mere end et par dage. Hvor der er vilje er der vej. skide godt gået!! Du ser jo hammer lækker ud!
    Keep going :D

    SvarSlet