søndag den 23. marts 2014

Livets små drejninger

Det er egentlig vildt at tænke på, at jeg for 5 år siden, boede i Nordjylland, og troede at jeg måske skulle tage læreruddannelsen. Selvom at jeg, siden jeg var 11-12 år har sagt at jeg ville væk fra Skagen, så havde jeg for 5 år siden, ingen idé om hvordan mit liv ville komme til at se ud. Jeg havde taget en HG-eksamen, nok mest af alt fordi jeg ikke anede hvilken vej jeg skulle gå.. et års tid efter at jeg var færdig med min HG fortrød jeg at jeg ikke havde valgt gymnasiet eller HF i stedet, fordi det passede bedre til de drømme jeg havde. Well.. Jeg følte faktisk at jeg havde valgt forkert.. Og at det på en eller anden måde var for sent med gymnasiet. Jeg tog mig så en HF-fagpakke, sådan at jeg i det mindste havde de adgangsgivende fag til læreruddannelsen.
 
Så tog livet en drejning, og jeg flyttede endelig mod storbyen. Jeg var på ret bar bund omkring hvad jeg skulle begynde på, da jeg var flyttet herover, så jeg tænkte "du har sgu da den HG der, du kan da ligeså godt bruge den til noget".. Så jeg søgte stillinger som kontorelev, fordi jeg i det mindste ville have 2 år med elevløn, og så ville jeg da have mig en uddannelse bagefter, om det var en jeg kunne bruge til noget eller ej, så havde jeg den. Jeg forventede slet ikke at jeg ville synes at det var super spændende at arbejde på "kommunen". Jeg synes faktisk lidt at det virkede gråt, kedeligt, og langsommeligt. Der blev mine fordomme i dén grad skudt i jorden.
 
Jeg har haft en skøn elevtid, hvor jeg lærte helt vildt meget, og jeg var så heldig, at blive tilbudt en stilling efter min elevtid - jeg takkede ja, og nu sidder jeg med i en spænde stilling hvor jeg har masser af ansvar, opgaver og frihed. Og jeg bliver udfordret hver dag. Jeg får super meget ros, mine kollegaer tror på mine evner, og jeg føler mig alt i alt bare "hjemme".
Så en nødløsning kan sagtens ende op med at blive LIGE præcis det som man egentligt havde brug for. Nu har jeg planer om at arbejde hårdt, og muligvis gå i gang med kommunomuddannelsen om et års tid. Der sker hele tiden noget, og det er præcis sådan en hverdag jeg har brug for.
 
Det jeg egentlig tror at jeg vil sige er, at man ikke skal fortvivle selvom planer ikke lykkes, og man bliver nødt til at prøve nogle andre ting end man havde forestillet sig, man lærer SÅ meget af det, og man opdager spændende ting, fordi man er blevet introduceret for nogle ting som man ikke troede at man synes var interessante til at starte med.
Det er sjovt hvordan det billede man har af sig selv kan ændre sig på kort tid. Jeg er meget glad for min "nødløsning", og jeg vil ihvertfald aldrig igen fortryde at jeg tog min HG-eksamen.
 
Har I nogle sinde følt at I havde taget et forkert valg, som senere viste sig at være det rigtige? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar