søndag den 23. februar 2014

Kære lille Morfar

Det er svært at skrive et blogindlæg om folk man elsker, især hvis det skal give læseren en følelse af at have lært den person lidt bedre at kende, bare ved at læse om ham. Også uden det bliver til noget der ligner et CV, eller en række rosende ord og kærlighedserklæringer. Jeg har igennem lang tid haft lyst til at fortælle om min morfar. For selvom han er min morfor, og at jeg elsker ham, og at jeg derfor selvfølgelig synes at han er fascinerende, så tror jeg at mange mennesker, som ikke kender ham som jeg gør, ville finde ham meget interessant, kærlig og sjov. Der er mange ting der gør ham til den han er, og jeg vil gerne fortælle jer en lille smule om min morfar.

Min morfar er en meget klog mand, men også meget beskeden. Jeg har, som sagt, i lang tid haft lyst til at skrive lidt om ham, men jeg har ikke helt været klar over, om han havde lyst til at blive "udstillet" på min blog. Nu er der sket nogle ting som gør at jeg ikke giver ham valget om at blive udstillet. Jeg gør det bare.
Han har nemlig været indlagt fordi han havde nogle knuder, som ikke så helt gode ud. Han er blevet opereret, og de er blevet fjernet, og der har været en happy ending på det hele. Og det var heldigvis ikke som man frygtede. Men det fik mig sat igang. Kan kunne ikke holde tanken ud om at miste ham før jeg havde skrevet om ham. Det er altid nemt at udtrykke sine følelser når man har mistet en man elsker. Men på det tidspunkt er det jo for sent. Det var vigtigt for mig at skrive mine følelser ned, imens han stadigvæk havde muligheden for at læse det. Jeg ved, at han ved, at jeg elsker ham højt. Men jeg er ikke sikker på at han ved hvor stor en betydning han reelt har for mig. Jeg ser ikke min morfar så tit. Og det er ikke fordi jeg ikke har lyst. Men jeg bor på Sjælland, han bor i Hals, tæt ved Aalborg. Min familie bor i Skagen. Så når jeg er hjemme på ferie, så er det i Skagen. Og så kommer det an på hvordan ens planer er, og deres planer er, om man har mulighed for at ses. Men selvom det er sjældent at vi ses, så nyder jeg det i fulde drag, når det sker.

Min morfar hedder Funda. Han er som hans navn, unik. Han er en mand med en stor næse, dybe mørke øjne, mørkt hår, og et smil som smitter. Han går altid med hænderne samlet på ryggen.
Han er en af de klogeste personer jeg kender - han har faktisk opfundet mange af de redskaber, som man bruger på hospitaler og i medicinalindustrien, den dag i dag. Det er ikke noget han praler med, som sagt er han meget besked. Men det er sådan det er.

Min morfar bor i Hals, med sin kone Inga, som er jordens dejligste kvinde. De bor i et sommerhus hele året. De har faktisk mindre plads i deres hus, end jeg har i min 2-værelses lejlighed. Men tilgengæld har de en kæmpe grund. De har den smukkeste have, som der bliver nusset meget i. De har flere søer med diverse slags fisk, og de har "burer" hvor de har firben i. Derudover har de et lækkert drivhus, som man altid måtte gå på rov i, da man var lille, og dengang havde de også en stor køkkenhave. Rundt om deres søer har de massevis af skovjordbær, som også var til fri afbenyttelse.

Da vi var små (mine søskende og jeg), der havde min morfar bygget en mini-flyvemaskine, som vi kunne sidde og lege i. Min morfar har været pilot, og faktisk har han været med til at bygge flere fly (de små af slagsen, som der kan rumme 2 og 4 personer). Og da jeg var lille, var jeg faktisk med ham oppe og flyve, og han lavede loop og det hele. Jeg var helt oppe at køre. Jeg var frygtløs da jeg var yngre, og jeg følte mig 100 % i sikre hænder, oppe i luften, med min morfar.

Min morfars gode ven, Thorkild, var konservator (en som udstoppede og udstillede dyr). Min morfar har mange gange hjulpet ham, når han skulle udstoppe fugle. Min morfar er en rigtig godt skytte, og har i mange år gået på jagt. Da både ham og Thorkild var yngre, så tog min morfar med Thorkild ud i skoven. De fandt den fugl der skulle udstoppes, Thorkild forskrækkede fuglen. Idet han gjorde det, stod min morfar klar til at skyde fuglen når den bredte vingerne for at flyve. Således skød man fuglen under vingen, så skudhullet ikke ville være synligt, når fuglen blev udstoppet.

Det er utroligt så mange ting min morfar kan, ved og har oplevet. Det er næsten som om han har levet flere liv. Jeg kender jo min morfor som en klog mand, af få ord, og en vanvittigt sort og tør humor. Men jeg ved, at han rummer meget mere end det. Min morfar og hans kone, er RIGTIGE bedsteforældre, som er som de skal være. De give en ubetinget kærlighed, tillid og de synes at man er god, præcis som man er. De bliver altid stolte når man fortæller om sit liv og sine holdninger. Nu hvor jeg er blevet ældre, så har jeg også haft en del politiske diskussioner med min morfor. Selvom han er en mand af få ord, så har han uendeligt mange holdninger, som er baseret på viden og erfaringer. Jeg elsker derfor disse diskussioner, fordi jeg lærer rigtig meget af det. Både om min morfar, men også om mig selv, også selvom vi ikke altid er enige.

Jeg elsker min søde morfor, og jeg er så glad for, at han har det godt.




2 kommentarer:

  1. Hvor er det dog bare sødt! Virkelig godt billede af ham, sødt indlæg!
    knus
    http://every-part.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for de rosende ord. ♥

      Slet