mandag den 30. september 2013

Udlært

Så kom dagen. Idag, mandag den 30 september 2013, er jeg udlært kontorassistent med speciale i offentlig administration. Det er måske ikke verdens fineste, mest eftertragtede eller fancy titel, men den er min, og det kan ingen nogensinde tage fra mig. Jeg har nu en uddannelse, og det er jeg pisse stolt af.
Jeg har nok altid, et eller andet sted, frygtet at jeg aldrig ville få en uddannelse, fordi der er SÅ mange ting jeg synes er spændende, så det har altid været/er meget svært for mig at vælge, hvilken vej jeg skal gå. Jeg tror der er mange unge, der ligesom mig, har svært ved at finde deres sti. Men nu er jeg uddannet, og jeg har gode muligheder for at videreuddanne mig, og det synes jeg er super vigtigt.
Jeg har oveni købet været heldig at få et 6 måneders vikariat. Så jeg skal allerede imorgen starte på en ny afdeling. Jeg glæder mig rigtig meget.

1 kommentar:

  1. Tillykke smukke Anne :) Dejligt at være færdig og stadig vide hvad du skal i morgen. Stort Knus :-* <3

    SvarSlet