tirsdag den 14. maj 2013

Om kvinder, Helle T, diskriminitation og kogt pis

Det er ikke ret lang tid siden, jeg talte med en bekendt, om politik. Og om Helle T. Og om hendes indsats som statsminister. Jeg tror at mange kan blive enige om, ligeså gjorde min bekendte og jeg, at hun ikke ligefrem har været en fantastisk statsminister. Det er der mange årsager til, efter min mening. En af årsagerne, som min bekendte nævnte, var at det er fordi at hun er kvinde. (%#")!(#)#¤")
 
Jeg er helt med på, at der i de fleste tilfælde er en række fundamentale forskelle på mænd og kvinder, og at der, gudskelov, er egenskaber som den ene part besidder, men som den anden ikke gør. F.eks. det der med at stå op og tisse. Det er sgu kun mænd der kan det, uden at det bliver ulækkert, selvom det godt kan blive ulækkert når de gør det, også. Dét er ikke noget kvinderne skal klemme sig ind, og prøve på at stjæle - det er en af de ting jeg godt kan unde mændene. Men det med at være overhovede for et land, dét kan jeg simpelthen ikke se hvorfor en kvinde ikke skal kunne gøre! Jaja, Helle T er et skidt eksempel på et kvindelig overhovede, og det er sgu lidt ærgeligt at den første kvindelige statsminister i Danmarks historie, skal lave sådan et lortejob. Det er ligeså nederen, som hvis den kære Mr. Obama, gjorde et lortearbejde som den første sorte præsident. Men for sevans. Ham, og Helle T, er jo bare helt almindeligt mennesker. Og den næste kvindelige stasminister i Danmark, bør da ikke skulle leve med at blive dømt for de fejl som Helle T har lavet, bare fordi hun er kvinde? Lige så lidt som en ny kæreste skal dømmes, fordi en tidligere kæreste har været en utro, hallo? Realitetssans tak.
 
Kvinder er ikke værre end mænd i statsministerrollen, det har sgu bare været en lidt øv-indsats som en kvinde tilfældigvis har ydet. Man siger jo heller ikke at mænd ikke er egnet som borgmestre fordi Brixtofte fuckede op? Jeg må sgu indrømme at jeg blev forarget over den udtalelse om, at hun var dårlig, fordi hun er kvinde. Jeg er ellers ikke ret rødstrømpet, men en sådan kommentar bringer sgu mit pis i kog! Jeg er, helt personligt, helt okay med at være kvinde, og jeg kan lide en masse steriotype kvindeting: sex and the city, at lave mad, at tale om følelser, at lakere negle. Men jeg kan sgu også lide en masse andre ting som mange ser som mandeagtige: at drikke øl, at bøvse, zombiefilm, store røde bøffer, bacon. You name it.
Men i bund og grund, så er jeg glad for at være kvinde, og jeg har det helt okay med at der er nogle ting som Kasper er god til, som jeg ikke er. Jeg gider sgu ikke at bore en masse huller, til en masse skruer, som skal i en masse steder. Jeg har det fint med, at jeg får det færdige resultat, og kan pynte det. Men jeg gider sgu ikke diskrimineres, og det synes jeg heller ikke at Helle T skal, på trods af at jeg synes, at hun er skide irriterende. Hun er ikke nederen fordi hun er kvinde. Hun er nederen fordi hun er nederen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar