onsdag den 15. maj 2013

At fjerne sine bryster..

Verden er tydeligvis blevet sindssyg, og jeg er den eneste der står tilbage, med en smule fornuft i behold. Angelina Jolie og andre kvinder, er nemlig begyndt at fjerne deres bryster og underliv, for at forebygge kræft, fordi de åbenbart har et eller andet muteret gen, som gør at de har stor chance for at udvikle brystkræft og underlivskræft. Så de får hele skidtet fjernet, FOREBYGGENDE.. Hallo.. Er det ikke lidt ligesom at tørre sig i røven inden man har skidt?

Kræft er en forfærdelig ting, og helt klart ikke noget man ønsker at få, men at man fjerner de to ting, som har meget af kvindeligheden og følelsen af selv samme kvindelighed, i sig, er det ikke lidt sygt? Jeg er helt med på, at hvis man har det deresen gen, at så er man mere opmærksom. Man bør måske få tjekket for celleforandringer hvert år i stedet for hvert 3 år, og man bør måske undersøge sine bryster for knuder rimelig ofte også. Så kan man jo selv opdage at der sker forandringer med sin krop, og derefter gå til lægen og få gjort noget ved det? Jamen altså. Jeg synes det er dybt sindssygt at gå ud og få lavet så store og livsændrende operationer, bare for at forebygge?
Når man ser kvinder som mangler et eller begge bryster, så tænker jeg "hun må være kræft-surviver, hun har været meget igennem, og hun er stærk, det kan man se på hendes krop". Nu kommer jeg bare til at tænke "er hende der pisse bange for at få kræft og har derfor fået fjernet hele pivtøjet?". Undskyld mig, men skal mænd så også til at få fjernet deres balls fordi de ikke vil have kræft? OG JA, jeg ved godt at det kun er de kvinder, som har det der muterede gen, men for fanden.. Vi skal jo alle sammen dø af noget. Det gælder jo bare om at være opmærksom på sin krop, og blive tjekket regelmæssigt. En af de ting som er vidunderlige og nervepirrende ved livet, er jo at man ikke ved hvornår og hvordan man skal herfra. Hvis man ikke vil have kræft, så må man jo forsøge at udelukke nogle af de ting, som man ved er kræftfremkaldende; smøger, solarie og så meget andet. Lad vær med at få fjernet alle de ting på kroppen, som man kan få kræft i. Skulle man det, så ville man jo ikke have meget krop tilbage lige pludselig. Og der er sgu ikke nogen der skal komme og sige til mig, at så store operationer ikke gør noget ved en psykisk. For det tror jeg simpelthen ikke på, at det ikke gør. Desuden kan man jo stadigvæk risikere at få kræft, selvom man for foretaget de operationer.
Hvornår skal man så stoppe med at være bange? Gælder det ikke bare om at leve livet, elske, og værdsætte det man har, hver dag, sådan at intet er taget forgivet, den dag man skal herfra? Lige gyldigt om det er imorgen eller om 40 år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar