torsdag den 14. februar 2013

Valentines Day, my ass!

Åh gud, hvor er jeg træt af desperate tøsebørn der går vildt op i denne dag.
Jeg kan sige dette uden at lyve: JEG HADER VALENTINES DAY!
Og nej, det er ikke fordi at jeg ikke får gaver og ikke bliver forkælet i hovede og røv, bare fordi der er nogen der siger, at man skal. Jeg vil personligt meget hellere forkæles når min kæreste gør det helt af sig selv, altså fordi han har lyst, og ikke fordi man har forventninger om at han gør det. Jeg synes simpelthen at denne dag er latterlig. Endda mere latterlig end når børn går ud og "trick or treat'er" når det er Halloween. Jesus, stop nu med de amerikanske traditioner, og vent forsatanda til fastelavn!
Dog er jeg helt okay med begge disse traditioner, hvis de er grunden til, at man holder en vild og voldsom fest, og drikker sig en kæp i øret!  (Men kun hvis jeg bliver inviteret..)
Men helt ærligt, ikk'? Hvad skal det så gøre godt for? Jeg siger ikke at jeg ikke kunne æde et kg chokolade idag, og det ville da være fab hvis jeg ikke selv skulle betale for det, men i stedet fik smidt det i nakken, fordi ens kæreste på det nærmeste blev tvunget til det. MEN, det kunne jeg da ligeså godt imorgen, eller i overmorgen. Bare fordi det er den 14. februar, så har man da ikke lige pludselig mere lyst til/brug for at blive forkælet, som man har alle andre dage. Faktisk har jeg mere brug for det alle andre dage, da det vil være et tegn på at min kæreste elsker mig højt nok, til at tænke selvstændigt. (Haha, det kan min godt finde ud af!)
Så stop nu det Valentines-flæberi, og få dig et liv. Køb dig selv en dusk og en plade marabou, og spar de stakkels mænd for stikkende bemærkninger og sure miner. Valentines Day er opstillet, og hvis du får en gave af din kæreste, så ha' lige i baghovedet, at han ikke gør det fordi han selv er kommet i tanke om, at du fortjener det.   

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker dette indlæg!
    Det beskriver lige mine tanker omkring emnet.
    (& så indeholder det også en smule had til halloween - bonus!) ;)

    eslublog.blogspot.com

    SvarSlet