fredag den 25. januar 2013

Det er fredag igen..

Og selvom det normalt gør mig overstadig, glad, træt og lettet på samme tid, er jeg egentligt bare trist.
 
Trist fordi jeg ikke kan lade være med at tænke over hvad dine sidst tanker mon var, og hvornår og hvordan du tog beslutningen om, at skulle herfra?
Trist fordi der må have været noget stort der tyngede dig, og trist fordi du ikke så en anden udvej.
Trist fordi at du ikke fik hjælp, måske fordi du ikke gav udtryk for at have brug for det, måske fordi du skubbede den fra dig?
Trist fordi man aldrig får svar på sine spørgsmål, fordi det i virkeligheden kun er dig, der kan besvare dem.
Trist fordi man tog din tilstedeværelse og alles tilstedeværelse generelt, for givet. For det gør man, indtil man ikke kan tage dem forgivet mere.
Trist fordi jeg tænker på den tomhed du har fyldt os med. Trist fordi jeg tænker på din familie.
Trist fordi jeg har det skidt med, at du ikke er her længere. Trist fordi jeg ved, at det er en egoistisk tanke.
Trist fordi jeg ved, at der er mange mennesker der kommer til at savne dig mere end jeg, og trist fordi deres smerte er den største af alle.
Trist fordi jeg føler mig magtesløs over det valg du tog.
Alt i alt, trist fordi du tog herfra før din tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar