tirsdag den 2. oktober 2012

En god idé til unge fattigrøve:

Kasper og jeg har, i al den tid vi har været kæreste, handlet ind når vi havde brug for det, det blev derfor til en masse unødige ting, der blev smit i vognen. Jeg kan efterhånden ikke tælle til, hvor mange gange jeg har opdaget et eller andet underligt i køleskabet eller i skabet, som jeg bare MÅTTE have, fordi det ELSKEDE JEG jo, men så aldrig fik spist. Den vane, tænkte jeg, blev nødt til at stoppe, især fordi det er mange spildte penge på dumme ting.
Så Kasper og jeg blev enige om, at vi ville have en månedlig indkøbsdag - altså en dag hvor man køber alle madvarer, som kød, pasta, ris osv., som man havde brug for resten af måneden. Det vil sige, at de der ting som mælk, smør, salat osv., som ikke kan holde sig i sønderligt lang tid, dem køber vi selvfølgelig når der er brug for det - men det er heller ikke dét, der er det dyreste.
Dén indkøbsdag var igår, og jeg kan godt fortælle jer, at fryser og køleskab er proppet til bristepunktet. Det er en fantastisk følelse, at vide at man ikke behøver, at tænke over, hvad man skal handle ind til aftensmaden. Og det er fantastisk, at man kun skal tænke på penge til madvarer, én gang om måneden.
Vi havde lagt et madbeløb til side hver, og så købte vi alle de basisvarer, som vi havde brug for. Det resterende beløb, har vi gemt til alle de der småting, som ikke kan holde sig længe.
Dét er virkelig noget, vi burde have gjort for lang tid siden, men man tænker ikke over, hvor mange penge man faktisk bruger på unødige ting, og når det pludselig går op for én, så bliver man sgu en smule chokeret. Dé penge vil jeg langt hellere bruge på nogle af alle de ønsker jeg har.
Det skal også lige nævnes, at vi gerne vil have meget for vores penge, så derfor vælger vi at handle ind i netto, lidl, aldi, fakta osv. og vi sørger for at holde øje med gode tilbud. Vi har ikke et behov for at handle ind i irma, føtex og super best, og for at være ærlig, så synes jeg også det er noget snobberi.

Well.. Idé videregivet.. (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar