fredag den 28. september 2012

Liste over gratis glæder/ting du kan gøre når du er broke:

Skrive blogindlæg.
Det er altid godt at få sine tanker skrevet ned, det gør at man på en eller anden måde, får lidt fri fra dem inde i hovedet.

Løbe ture.
Man får det super godt med sig selv, når man ved at man har brugt sin krop til noget aktivt, og sammentidigt kan man få afløb for nogle af de frustrationer man bærer rundt på.

Lakere negle.
Det kan godt være at man ikke har råd til at gå ud og købe den nye efterårsgarderobe, som man synes man har brug for, og det er pisseirrirterende. Men så kan man lakere sine negle i en fin farve. Det gør at man føler sig lidt pænere i hverdagen.

Tag et fodbad.
Lidt selvforkælelse er altid rart, og man behøver ikke nødvendigvis betale en formue for et SPA-ophold, man kan sagtens gøre det selv.

Smøre kroppen ind i creme.
Efterårskulden kommer langsom snigende, og det gør at man kan få tør hud. Smør derfor dig selv ind i boylotion, og sørg for at massere det godt ind i huden.

Lege med sit kæledyr.
Man bliver i så godt humør, når man ser sit lille pjuskede dyr, være helt oppe at køre over et stykke snor eller papir. Kæledyr forstår i dén grad konceptet "gratis glæder".

Gå på musikjagt på youtube.
Ind imellem har man brug for at få noget nyt musik ind i sit liv. Der er intet federe end at opdage et mega godt band, og lære alle deres sange udenad.

Spille sit yndlingsspil på telefonen.
Det er altid fedt at gå lidt i barndommen igen, og spille et godt spil. Om ikke andet, så kan det være en god tidsrøver, som gør at man får koblet lidt af.

Gå en tur i skoven.
Enten alene eller med en anden. Det er super hyggeligt, især nu hvor det er begyndende efterår. Det vil sige, at skoven er fyldt med smukke farver.

Tag en tur på biblioteket, og lån nogle bøger og film.
En af de fantastisk gratis goder der findes er biblioteket. Man kan låne alverden film, bøger og cd'er - helt gratis.

Eksperimentér med nye måder at sætte håret på.
Hvis man er træt af sit udseende, men ikke har råd til en tur til frisøren, så kan man eksperimentere med nogle nye slags frisurere. Man kunne være heldig at finde en, som var pæn og nem at sætte.

1 kommentar:

  1. Hm, kan godt finde på andre meget gode glæder, som også er gratis. Du mangler nogle. ;) <3

    SvarSlet