torsdag den 5. juli 2012

Spekulationer om venskab


I den seneste tid, har jeg tænkte meget over venskaber generelt, mit forhold til mine venner og mig selv som en ven.
Jeg er en person som hader at såre folk jeg holder af. Sådan tror jeg de fleste har det. Men jeg er også en person som ikke finder sig i hvad som helst. Når jeg er blevet "røvrendt" et vis antal gange, så er det slut for mit vedkommende, så tænker jeg at de venskaber nok ikke er værd at spilde sin energi på. Jeg ved ikke om det er en kold holdning at have, eller en lav tilgang til konflikter. Men jeg synes bare at når man flere gange har kommunikeret ud, at der har været et problem, og ens "ven" derefter stadig begår fejl på fejl på fejl, så er det ved at være dér min grænse er nået. Dermed ikke sagt at mine venner skal gå at være bange for at jeg pludselig bliver sur over småting, og så afskriver dem. Nej, jeg forlanger bare det af en ven, som de fleste andre også forlanger: loyalitet, ærlighed, og en lyst til at hjælpe og aldrig skade mig, eller dem jeg har kær.
Når de ting ikke overholdes er det dér jeg tænker, at det venskab må nedtones, og selvom det gør "vennen" ked, så er det noget man må gøre for at beskytte sig selv. Jeg har en stærk tro på at man ikke kan hjælpe andre, før man har hjulpet sig selv. Det er ikke fordi jeg er egoistisk, for det er jeg sjældent, men det er fordi at jeg flere gange har erfaret, at når mit liv ramler ned om ørene på mig, så er jeg ikke i stand til at hjælpe andre, uden samtidigt at grave mig dybere ned i mit eget hul. Når jeg har det sådan, kan jeg samtidigt ikke hjælpe mine nærmeste optimalt, det bliver et halvhjertet forsøg på at hjælpe, og når det er halvhjertet, hjælper det oftest ikke.
Det jeg forlanger af mine venner, forventer jeg også at jeg selv opfylder, og hvis jeg ikke gør det, så bebrejder jeg ikke mine venner i, at tage afstand til mig.
Jeg har selv lavet fejl igennem tiden, og jeg kommer også til at lave fejl igen, det ved jeg. For jeg er ikke bedre end andre.
Men jeg ved også, at de venner jeg har, som jeg virkelig elsker, kunne jeg aldrig finde på at såre bevidst. Og hvis det kommer mig for øre at jeg har gjort det, så vil jeg gøre alt for at rette op på den fejl jeg har lavet. For mine ægte venner værdsætter jeg, og der er nogle ting, man har været igennem, som gør at jeg kalder dem for "ægte venner". Dé venner har jeg få af, men jeg ved at det er venskaber for livet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar