onsdag den 4. juli 2012

Jeg føler mig drænet

Drænet for energi og overskud.
Jeg bliver mere og mere irriteret, hver gang jeg ser statusopdateringer på facebook, om hvor meget folk nyder deres sommerferie.
Jeg er heldig at have et arbejde, men jeg synes sgu ikke det er fedt kun at have 5 ugers ferie på et år. Jeg savner folkeskolens ferier.
Jeg har så meget brug for weekend og ferie, at jeg nærmest kan mærke mine lemmer skrige efter det.
Den 12. juli tager jeg til Skagen, hjem til mine forældre. Selvom der er mange mennesker jeg gerne vil se, så har jeg lovet mig selv, at jeg på intet tidspunkt vil stresse over det, eller over noget som helst andet. Jeg gider ingen drama, med nogen. Jeg skal bare nyde livet. Selvom jeg skal afsted i næste uge, kan jeg nærmest ikke overskue at vente længere.   


Ingen kommentarer:

Send en kommentar