onsdag den 18. april 2012

Alt det bedste udgår

Jeg synes det er utroligt at det er alle de bedste ting, som udgår fra markedet. Jeg er virkelig træt af at alle yndlingsvarerne forsvinder, og så må man bare nøjes med det næstbedste. Det er jeg ikke fan af, og jeg synes at der bør blive rettet noget opmærksomhed mod problemet! VI VIL HAVE LÆKKERIERNE TILBAGE PÅ HYLDERNE, PRODUCENTER! NU NU NU NU NU!



1. Knorr Italiensk Bolognese
Dette mega nice produkt er nu erstattet af Knorr Spaghetti Bolognese. LANGT fra samme dejlige smag, og rent ud sagt, en skuffelse at spise når man har været vant til Italiensk Bolognese. Ta-dig-sammen-knorr!!


2. Somersby Cranberry
Jeg er ikke klar over om denne gudedrik faktisk er udgået, men den er ihvertfald ikke til at finde nogle steder. Det er trist, fordi jeg ikke synes den er helt så sød og kvalm i smagen som de andre varianter.


3. KiM's Chili Dip
Det er ikke engang til at finde et billede af embalagen. KiM's Chili Dip er verdens bedste dip. Lige pludselig blev hylderne i supermarkederne ikke fyldt op med det længere, og man skulle være heldig hvis man fandt et enkelt brev blandt chipsene. I miss you, my friend.


4. Pepsi Twist
Ja, udgået er de jo ikke, men det er meget få steder i Danmark man kan finde dem. Mega mega mega nice cola, som Danmark ikke bør frarøves. Fuck huller i tænderne og fedme, vi vil ha Twist!

 
5. MC Donald's Chicken Junior
Sådan er det jo desværre med MCD. De har til tider en masse lækkert junk, men når man så lige præcis har fået etableret en fast menu man plejer at bestille i sin tømmermændsrus, så er den udgået, og så står man der, skide forvirret og dårlig, og så kommer man til at bestille en MC fish eller noget andet med samme klamhedsniveau. Lad nu bare Chicken Junior været fast inventar på jeres "menu-kort". Tak.

3 kommentarer: